FAQ – ofte stillede spørgsmål

Laver I udredning for ADHD og autisme?

Ja, vi laver ADHD udredning og autisme udredning, og vi udreder også for alle andre diagnoser.

Laver I udredning for alle diagnoser?

Ja, det gør vi altid, dvs. man får altid en grundig diagnostisk vurdering.

Hvordan er et udredningsforløb hos jer?

Man har 5-6 samtaler, hvor alle symptomer og diagnoser gennemgås. Der laves en grundig anamnese (livsforløb), forskellige test og undersøgelser samt udfærdiges en skriftlig rapport og konklusion, som vi gennemgår med dig og du får udleveret.

Kan jeres diagnoser bruges i det offentlige system og andre steder?

Ja, og du kan få en henvisning fra os, som du kan bruge til at komme videre i det offentlige system, hvis der er et behandlingstilbud, som er relevant for dig.

Hvor lang ventetid har I?

Maks. 1-2 uger.

Hvad sker der efter udredningen?

Det bestemmer du, men du får altid en grundig forklaring om hvilke muligheder du har både hos os og andre steder, eks. i det offentlige eller andre klinikker.

Hvad kan jeg bruge min udredning til?

Udredningen kan du bruge til at komme til vores tilknyttede psykiater for vurdering af medicinsk behandling, hvis der er behov for dette.

  • Du kan få et terapiforløb hos os med fokus på dine symptomer og diagnose.
  • Du kan få en henvisning, som du kan bruge til at komme i det offentlige system.
  • Du kan også blive henvist til et behandlingsforløb i én af de mange klinikker, vi samarbejder med.
  • Du kan få udtalelse herfra til brug på studie, i arbejdsmæssig sammenhæng og andet.

Det hele afhænger af hvad du ønsker og hvad der giver mening på baggrund af dine udfordringer.

Hvad koster en udredning?

En udredning koster 17.500 kr. alt inklusiv.

Hvad koster behandling hos jer?

1500 kr. pr. 60 min.

Hvilken former for behandling tilbyder I?

Vi tilbyder psykoterapeutisk behandling af alle lidelser med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og ACT, som er en nyere udgave af kognitiv terapi, også kaldet 3.bølge kognitiv terapi.

Hvad er Virtual Reality behandling?

NYT! Vi tilbyder VR-behandling af personer som hører stemmer (hørehallucinationer). Vi er den første private klinik i Danmark, faktisk i hele verden, der tilbyder denne behandling.

VR-behandling er en velafprøvet og forskningsbaseret behandling af hørehallucinationer. Behandlingen har vist sig effektfuld overfor hørehallucinationer hos mennesker med psykoselidelser (Smith et al., 2025). Behandlingen er som regel et supplement til medicinsk behandling og tilbydes til mennesker med hørehallucinationer, som er i en stabil fase, men som samtidig har brug for fortsat behandling.

Forløbet er rammesat til 7 behandlinger samt to opfølgende behandlinger.

Hvad er jeres uddannelsesmæssige baggrund?

Vi er kliniske psykologer (tidligere kaldet autoriseret psykolog). Vi har taget en treårig specialistuddannelse i psykopatologi (psykiske lidelser) samt en toårig supervisoruddannelse hos Dansk Psykolog Forening. Vi er uddannede Specialpsykologer i Psykiatri (4 årig uddannelse) samt har lang erfaring fra psykiatrien.

Tager I imod henvisning fra egen læge?

Nej, men der kan opnås tilskud fra Danmark til udredning og behandling, hvis man er medlem.
I nogle tilfælde kan der opnås tilskud fra ens private forsikring.

Hvad er forskellen på en klinisk psykolog, en specialpsykolog og en psykiater?

En klinisk psykolog er uddannet psykolog fra universitetet og har derefter en basisuddannelse, som berettiger titlen psykolog. En specialpsykolog har derudover en 4-årig efteruddannelse som gør dem særligt kompetente inden for udredning, diagnostik og testning. Bemærk at vi har yderligere 3 års specialistuddannelse inden for udredning og diagnostik samt over 15+ års erfaring fra psykiatrien.

En psykiater er speciallæge i psykiatri, dvs. uddannet læge og siden specialiseret sig inden for psykiatri. De kan udrede og udskrive medicin til behandling af psykiske lidelser.

Kan I udskrive medicin?

Det kan vores tilknyttede psykiater i Værløse og han har kort ventetid.

Udreder I også børn?

Det gør vores samarbejdspartnere i Neuropsykologisk Praksis, som har kontor sammen med os i Værløse.

Tilbyder I undervisning, foredrag og kurser?

Vi afholder ofte kurser og foredrag om eks. specifikke diagnoser, autisme, skizotypi, skizofreni og psykose, selvforstyrrelse, personlighedsforstyrrelser, sygdomsindsigt etc. etc.

Tilbyder I rådgivning og støtte til pårørende?

Vi laver pårørendekurser og tilbyder pårørendesamtaler til mennesker med psykiske lidelser.

Tilbyder I supervision til fagpersoner, herunder psykologer, læger etc.?

Vi er supervisoruddannede og tilbyder supervision til alle faggrupper, eks. miljøpersonale, sundhedsfaglige, ansatte på botilbud, psykologer og læger under uddannelse etc.

Do you offer assessment and treatment in English?

Yes, please contact us for more info.

Kontakt os

Specialpsykologisk Center

Jonas Nikolaj Lindegaard Wridt
Tlf. 42 45 57 45
psykologjonas@protonmail.com

Stefan Kozuch
Tlf. 91 80 70 14
psykologstefan@protonmail.com