Diagnoser og fagbegreber
A
ADHD: Opmærksomhedsforstyrrelse med overvejende opmærksomheds- og/eller hyperaktive symptomer.
AFFEKTIVE LIDELSER: Beskriver lidelser inden for det affektive spektrum (lidelser der påvirker stemningslejet); enkeltepisode/tilbagevendende depression og bipolar lidelse.
AFFEKTFORSTYRRELSE: Ændring i følelseslivet, ses i forbindelse med skizofrenilidelser.
AKOASME: Uformet verbal hørehallucination, eks. som en susen eller banken (se hørehallucination)
AMBIVALENS: Tilstedeværelse af samtidige og modsatrettede tanker, følelser og impulser. Se også polyvalens.
ANGST: Angstsymptomer og angstlidelser kommer i mange former fra panikangst med et meget fysisk udtryk, til socialangst, agorafobi (”torveskræk”), fobierne samt den mere diffuse og fritflydende angst som eks. ses ved psykoselidelser.
ANHEDONI: Glædesløshed som ses ved forskellige tilstande, herunder depression og psykoselidelser.
ANOREKSI (NERVØS SPISEVÆGRING): Undgåelse af kalorieindtag og øget motion mhp. overdrevent vægttab.
ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE: Karakteriseret ved ligegyldighed over for andres følelser, manglende ansvarsfølelse og respekt for normer etc.
ANWESENHEIT: Følelsen af at nogen eller noget er tilstede, selvom man er alene.
APOFANI: Vrangagtig åbenbaring, hvor usikkerhed afløses af fuldstændig og urokkelig sikkerhed. Ses i forbindelse med udvikling af psykoselidelse.
ASPERGER´S SYNDROM: Udviklingsforstyrrelse med påvirkning af det sociale samspil, kommunikation og forestillingsevne. Normal sproglig og intellektuel udvikling.
ASSOCIATIONSLØSHED: Tankerne er knyttet sammen på en disorganiseret, ukonventionel måde, nogle gange bizar måde.
ATYPISK AUTISME: Udviklingsforstyrrelse som adskiller fra infantil autisme pga. færre symptomer eller anderledes begyndelsestidspunkt.
AUTISME: Begrebet er oprindeligt indført af Bleuler som et grundsymptom ved skizofreni (èt af de fire a´er foruden ambivalens, associationsløshed og affektforstyrrelse). Senere bruges begrebet også om udviklingsforstyrrelse og bedst kendt som infantil autisme, atypisk autisme og Asperger´s syndrom.
AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSE: Tilstede før det 3. leveår, eller atypisk ifht. symptomer eller debutalder eller Asperger´s syndrom, som udtryk for udviklingsforstyrrelse.
B
BED: Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning) er en spiseforstyrrelse med hyppige episoder med overspisning.
BIPOLAR AFFEKTIV SINDSLIDELSE: (tidl. manio-depressiv). To typer: Bipolar Type 1, hvor man har manier. Bipolar type 2 hvor man har hypomanier og depression.
BODY DYSMORPIC DISORDER (BDD). Lidelse med (vrang)forestillinger om krop og udseende. Dysmorfofobiske ruminationer ses også ved skizotypisk sindslidelse. Se skizotypi.
BORDERLINE-LIGNENDE TILSTAND: Kan optræde ved affektive lidelser og skizofrenispektrum (se pseudo-neurose). Må ikke forveksles med borderline personlighedsstruktur.
BORDERLINE PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type med tendens til at handle impulsivt og uoverlagt, stridbarhed, følelsesmæssige udsving, identitetsforstyrrelse, tomhedsfølelse, selvskade etc.
BULIMI (NERVØS SPISEANFALDSTILBØJELIGHED): Svær overspisning, selvfremkaldt opkastning. Stor optagethed af spisning og vægt.
C
CAPGRAS´SYNDROM: Vrangforestilling om at en nærtstående person er udskiftet med en dobbeltgænger som led i forfølgelsesforestilling (persekutorisk vrangforestilling).
CENTRALITET: Oplevelse af at man er i centrum af universet. Ofte set sammen med Solipcisme.
COENÆSTETOPATISK SKIZOFRENI: En subtype af skizofreni, som er domineret af bizarre, smertefulde eller uforklarlige kropsfornemmelser (cønestesier). Se cønestesier.
COMPULSION: (C´et i OCD), tvangshandlinger.
COTARD´S SYNDROM: Vrangforestilling om at organer eller dele af kroppen er forsvundet, rådnet eller at man er død. Ses ved svær depression, skizofrenispektrumlidelser eller organiske lidelser.
CØNESTESIER: Abnorme oplevelser i hoved, krop og ekstremiteter eks. oplevelse af kortvarig smerte, strøm, træk, tryk o.a. Ses ofte ved skizofrenispektrumlidelser (se også Coenæstetopatisk skizofreni).
CYKLOTYMI: længerevarende stemningsuligevægthed med hyppige depressive og hypomane episoder (se depression og hypomani)
D
DELIR: Tilstand med bevidsthedsuklarhed, svækket opmærksomhed, søvnforstyrrelse etc. Ses i forbindelse med organiske lidelser, abstinenser eller ved mani, svær depression og kataton skizofreni (se kataton skizofreni).
DÉJÁ-VU: ”Allerede set”, en ofte intens følelse af at være i en situation, som man har oplevet før.
DEMENS: Svækkelse af kognitive funktioner såsom koncentration, tænkning, dømmekraft, planlægning etc. Ofte kronisk og fremadskridende organisk tilstand.
DEPENDENT PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Udtalt afhængighedsfølelse af andre, og følelse af hjælpeløshed, utilstrækkelighed etc.
DERMATILLOMANI: Tvangspræget beskadigelse af huden.
DEPERSONALISATION: Fremmedfølelse omkring dele af kroppen, egen person eller udseende (se også spejlfænomen). Ses ofte ved svær angst, skizotypi og skizofreni.
DEPRESSION: Affektiv lidelse, ofte med nedtrykthed men også tab af energi, lyst, interesse etc. over flere uger. Ses i mild, moderat og svær grad.
DEREALISATION: Oplevelse af at omgivelserne er fremmede, kulisseagtige, opstillede (se også Truman show fænomen). Ses ofte ved svær angst og psykoselidelser.
DISORGANISERET SKIZOFRENI: se Hebefreni.
DISORGANISERET TÆNKNING: Se Associationsløshed.
DISSOCIATION: Fraspaltning af psykisk indhold i bevidstheden, ej at forveksle med psykose, som er oplevelse af samtidig spaltning (se jeg-split).
DISSOCIATIV IDENTITETSFORSTYRRELSE: Fraspaltning af erindringer, identitetsbevidsthed, motorik etc. Ofte forbigående, tidl. kaldt hysteri.
DOBBELT BOGHOLDERI: Tilstedeværelsen af en privat og fælles virkelighed, som sameksisterer og man ofte agerer efter. De to perspektiver har samme virkelighedskvalitet og kolliderer ikke da de opleves i ét og samme perspektiv, se førstepersonsperspektiv.
DOBBELTDIAGNOSE: Bruges om den samtidig tilstedeværelse af en psykisk lidelse og et misbrug (dvs. ikke to vilkårlige psykiske lidelser, eks. er ADHD og autisme ikke en dobbeltdiagnose).
DSM-5: Det amerikanske diagnosesystem, aktuelt anvendes udgave 5.
DYSSOCIAL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Forstyrrelse af personligheden med grov ligegyldighed over for andres følelser, manglende ansvarsfølelse, manglende skyldfølelse, lav frustration- og aggressionstærskel etc.
DYSMORFOFOBISKE FORETILLINGER: Vrangforestilling om deformitet eller ændring af udseendet (se også Body Dysmorphic Disorder (BDD))
E
EGO-DYSTON: Jeg-fremmedhed, ses ved OCD.
EGO-SYNTON: Ikke jeg-fremmedhed, ses ved pseudo-obsessioner.
EKSPANSIVT STEMNINGSLEJE: Udvidet eller løftet stemningsleje. Ses ved mani med opstemthed, eksaltation, irritation (eretisme)
ENKEL PARANOIA: Afgrænset tilstand, som afviser fra skizofreni ved at have isolerede vrangforestillinger af selvnhenførende, persekutorisk, grandios, kværulatorisk etc. art.
ERETISME: Se ekspansivt stemningsleje
EVASIV: Undvigende, se Ængstelig-Evasiv personlighedsstruktur
F
FLASHBACK: Kortvarig genoplevelse af oplevelser i forbindelse med hændelser med katastrofeagtig belastning.
FOBI: Specifik angst, som kun er tilstede i forbindelse med konkrete situationer eller objekter.
FOLIE À DEUX: Induceret paranoid psykose, som deles af to personer, hvor den ene har vrangforestillinger som overtages af den anden.
FORESTILLINGSEVNE: Evnen til at danne mentale billeder af konkrete ting: En evne til at genkalde sig erindring og en evne til at forestilling af ikke-erfarede fænomener (fantasi).
FORFØLGELSE: Persekutorisk forestilling, oplevelsen af at andre vil genere, skade én. Ses ved psykoselidelser.
FØRSTEPERSONSPERSPEKTIV: Oplevelsen af noget for nogen.
FORMELLE TANKEFORSTYRRELSER: Se associationsløshed.
FORSÆNKET STEMNINGSLEJE: Ses ved depression, hvor stemningslejet er lavere end normalt og man oplever en stemning af tristhed, tungsind, fortvivlelse etc.
FREGOLIS SYNDROM: Opfattelsen at et familiemedlem o.a. er forklædte forfølgere. Ses ved psykoselidelser. Se Misidentifikation.
FREMMEDHED: Oplevelsen af at ens spejlbillede eller hele eller dele af ens udseende, selvet, omgivelserne er fremmed. Se derealisation og depersonalisation.
FØDSELSDEPRESSION (POST PARTUM DEPRESSION): Depressionstilstand inden for 6 uger efter fødslen.
FØDSELSPSYKOSE (POST PARTUM PSYKOSE): Psykose som optræder efter fødslen ofte på baggrund af eksisterende lidelse.
G
GENERALISERET ANGST (GAD – Generalized Anxiety Disorder): Bekymringer om snart sagt alt, som får en påvirkning af ens funktion og livskvalitet.
GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE: Afvigelsen inden for socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Omfatter lidelserne infantil autisme, atypisk autisme, Asperger´s syndrom.
GESTALT: En helhed som er større end delene til sammen, altså en helhed der ikke kan reduceres til delkomponenter.
GRANDIOSITET: Forestillinger om egen storhed, evner og kræfter. Ses ved mani og psykoselidelser. Se solipcistisk grandiositet.
GRUNDSYMPTOMER: Typisk forekommende symptomer ved skizofreni, se også autisme.
GRÆNSEPSYKOSE: Tidl. brugt betegnelse om lidelser i grænseområdet imellem personlighedsforstyrrelse og psykoselidelse, eks. skizotypisk sindslidelse.
GUSTATORISK HALLUCINATION: Smagshallucination.
H
HALLUCINATION: Ofte beskrevet som ”perception eller sanseindtryk uden ydre årsag”, men der er hverken en perception (aktiv proces) og ofte opleves mange hallucinationer på baggrund af en konkret sanseoplevelse (eks. lyd i omgivelserne)
HEBEFRENI: En udgave af skizofreni som er kendetegnet ved disorganiseret adfærd og handlinger, tanker og tale.
HISTRIONISK PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Forstyrrelse af personligheden med et overfladisk og labilt (ustabilt) følelsesliv samt ofte dramatisk og teatralsk adfærd.
HOARDING: Samlemani.
HYPERREFLEKTION: ”Reflektionskrampe”, intens refleksion over sig selv, dele af ens selv eller aspekter af ens omgivelser. Vedvarende tanker om de givne ting, eks. ”Hvorfor hedder det et bord? Hvorfor er græsset grønt?” Etc.
HYPOMANI: Lettere opstemt stemningsleje i min. 4 dage, hvor der eks. ses taletrang, men ikke talepres som ved mani. Der ses de samme symptomer som ved mani uden det dog påvirker hverdagen i alvorlig grad som ved mani.
HYPNOPOMP: Oplevelser i forbindelse med opvågningsfasen.
HYPNAGOG: Oplevelser i forbindelse med indsovningsfasen.
HYPERSOMNI: Forlænget eller øget søvntrang. Ses ved organiske lidelser, som negativt symptom ved skizofreni eller ved depression.
HØREHALLUCINATION: Auditive verbale eller non-verbale hallucinationer. Oplevelsen af at høre lyde, musik, støj etc. eller én eller flere stemmer der taler til eller om én. De er ofte negative, kommanderende og nedgørende.
I
ICD-10: (International Classification of Diseases). Det aktuelle diagnosesystem i Danmark, aktuelt i udgave 10. ICD-11 er undervejs, men det er uvist hvornår det træder i kraft.
IDENTITETSFORSTYRRELSE: Oplevelse af manglende kerne, sammenhæng og kontinuitet af ens personlighed. Ses hos borderline og psykoselidelser, men på forskellige niveauer (narrativt selv og basalt selv).
ILLUSION: Fejltolkning af ofte vagt afgrænsede sanseindtryk, som ikke kan placeres i den relevante, aktuelle sammenhæng.
IMPULSIVITET: Uoverlagte handlinger, som eks. kan ses ved opmærksomhedsforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse og psykoselidelser.
INFLUENSFÆNOMENER: Påvirkningssymptomer, oplevelsen af at man påvirkes udefra ofte med en forklarende vrangforestilling herom. Ses ved skizofreni.
INFANTIL AUTISME: Autismespektrumforstyrrelse med symptomer der viser sig før det 3.leveår. Se autismespektrumforstyrrelse.
INVADERENDE TANKER: (”Intrusive thoughts”). Kan være udtryk for OCD o.a., men også for psykose eller andet afhængig af kvaliteten af tankerne.
IRRITABELT STEMNINGSLEJE (ERETISME): Irritabilitet, utålmodighed, vredladenhed og ofte øget temperament og aggressivitet. Ses ved mani.
ISOLATIONSTENDENS: Tilbagetrækning fra socialt samvær, ses ved affektive lidelser og ved skizotypi og skizofreni.
J
JAMAIS-VÚ: ”Aldrig set”, en velkendt situation/omgivelse opleves som om det er første gang, denne opleves. Se også Déjà-vu.
JEG-SPLIT: Oplevelsen af at være spaltet, splittet, opdelt i forskellige dele/personer. Kan optræde som en vrangforestilling og dermed udtryk for psykose.
K
KATATONI: Motoriske forstyrrelser i form af voldsom og formålsløs uro, stereotype bevægelsesmønstre, sære manerer, aparte ritualer, gentagelse af andres adfærd og tale. Ses ofte som diskrete eller udtalte symptomer ved skizofreni. Se kataton skizofreni.
KATATON SKIZOFRENI: Skizofrenilidelse karakteriseret ved voldsom og formålsløs uro, abnorm legemsholdning etc.
KATASTOFETANKER: Ofte ses i sammenhæng med mange psykiske lidelser, eks. OCD, GAD etc.
KLAUSTROFOBI: Enkelt fobi, med frygt for lukkede rum eks. elevatorer.
K-PTSD: Ny diagnose der kommer i ICD-11.
KOMMENTERENDE STEMMER: Hørehallucinationer med oplevelsen af stemmer der kommenterer på ens handling mens den foregår. Karakteristisk symptom ved skizofreni.
KOMORBIDITET: Opfattelsen af at flere diagnoser kan optræde meningsfyldt samtidigt og er udtryk for separate lidelser. Flere (komorbide) diagnoser kan dog være udtryk for en underliggende uopdaget lidelse, der kan rumme de forskellige udtryk. Se Gestalt.
KOMPLICERET SORG: Diagnose der kommer i ICD-11.
KOMPULSION: Tvangshandling, ses ofte som del af OCD (C´et), men også i forbindelse med autismespektrumforstyrrelse og psykoselidelser.
KONTAKTFATTIGDOM: Fjernhed, tilbageholdenhed, ikke altid som følge af uinteresse, men uformåenhed ved at indgå i et socialt samspil. Nedsat evne til at være i kontakt med andre mennesker ses ved udviklingsforstyrrelser og psykoselidelser.
KORSAKOFF`S PSYKOSE: Alkoholbetinget psykose forårsaget af vitaminmangel.
KVÆRULANTFORRYKTHED: Enkel paranoia med opfattelsen af at man bliver uretfærdigt behandling, med optagethed af retfærdighed med kværulantisk og klagende adfærd til følge.
L
LABILITET (affektlabilitet): Følelsesustabilitet.
LITIGINØS PARANOIA: Vrangforestilling om uretfærdig behandling og deraf følgende søgen efter retfærdighed gennem retsforfølgelse.
LUGTHALLUCINATION: Oplevelser af lugte, som andre ikke kan lugte eks. af røg o.a.
LØFTET STEMNINGSLEJE: se Ekspansivt stemningsleje
M
MAGISK TÆNKNING: Sammenhængen imellem to forhold, der ikke kan forenes eller påvirke hinanden, eks. tanker og handlinger. Ses ved skizotypisk sindslidelse.
MANI: Tilstand af dages varighed med eleveret stemningsleje (se stemningsleje).
MANNERISME: Stereotype bevægelser eller grimasser, som gentages. Ses ved katatoni, psykoselidelser.
MEGALOMANE FORESTILLINGER: Vrangforestillinger om egen storhed, ses ofte ved mani. Ved psykoselidelser er der tale om (solipcistisk) grandiositet.
MIKROPSYKOSE: Kortvarige psykotiske episoder af maks. timers varighed (intense illusioner, forbigående hallucinationer, mistydning eller vrangagtige ideer. Ses ved skizotypisk sindslidelse.
MISTYDNING: Forkert tydning/opfattelse af menneskers adfærd omkring en. Ofte med vrangforestillinger omkring hentydninger, advarsler, skjulte budskaber.
MISIDENTIFIKATION: Vrangforestilling om at personer omkring én ikke er dem, de udgiver sig for at være. Se Capgras´syndrom og Fregolis syndrom.
N
NARCISSISTISK PERSONLIGHEDSSTRUKTUR (DSM-5): Personlighedsforstyrrelse karakteriseret ved selvovervurdering, øget selvfølelse (grandiositet), optaget af succes, magt og skønhed. Kan fremstå manipulerende og udnytte andre med manglende forståelse for andres følelser og behov.
NEGATIVE SYMPTOMER: Længerevarende symptomer (træk) ved skizofrenilidelser kendetegnet ved træghed, sløvhed, manglende fremdrift, sprogfattigdom, kontaktforringelse etc.
NEOLOGISME: Ordnydannelse. Ord med en privat betydning, som andre ikke kan forstå. Optræder sproglig forstyrrelse ved skizofreni.
NIHILISTISK VRANGFORESTILLING: Forestilling om at kroppen eller dele af kroppen er rådden, man er død eller mangler legemsdele. Ses ved skizofreni og svær depression vrangforestillinger (psykose).
O
OBSESSION: Tvangstanke som opleves pøtrængende, tilbagevendende, ubehagelig, jeg-fremmed, overdreven, urimelig. Se også compulsion – tvangshandling
OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSE: Udtalte vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden, bruges ofte synonymt om ADHD (A´et står for Attention -opmærksomhed).
ORGANISK: Fysisk påviselig tilstand, eks. hjerneskade.
ORDFATTIGHED: Kan ses som negativt symptom ved skizofreni. Se skizofreni og negative symptomer.
OMSTÆNDELIGHED: Tendens til at udtrykke sig unødigt grundigt eller udførligt. Kan se ved forskellige tilstande, herunder som formel tankeforstyrrelse ved skizotypi.
P
PANIKANGST: Angstlidelse kendetegnet ved mange fysiske symptomer, som kommer pludseligt og i anfald af sveden, hjertebanken, mundtørhed etc.
PARAFRENI: Sent indsættende paranoid sindslidelse eller skizofreni, dvs. en tilstand man ser i en sen alder.
PARANOID: Mistydningstendens eller vrangforestillinger, ofte brugt ord om det der retteligt hedder persekutoriske vrangforestillinger.
PARANOIDE VRANGFORESTILLINGER: Se vrangforestillinger.
PARANOID PSYKOSE: Mere vedvarende eller kronisk forekomst af ofte isolerede vrangforestillinger. Ses ved enkel paranoia og nogle former for parafreni.
PASSIVITETSOPLEVELSER: Se styringsoplevelser eller influensfænomener
PERCEPTIONSFORSTYRRELSER: Den reelle omverden erkendes korrekt, men alligevel opleves en forandring i intensitet og kvaliteten af omgivelser og objekter, som kan fremtræde eks. forvrænget. Af perceptionsforstyrrelser kan nævnes: Tågesyn, lysoverfølsomhed og fotopsi, poropsi (prismesyn), Mikro-makropsi (genstande opleves mindre/større), Metamorfopsi (ændring i form eller forvrængning), Metakromopsi (intensitetsændring) etc. Se endvidere Spejlfænomen.
PERPLEKSITET: En dominerende følelse af usikkerhed, rådvildhed og forvirring fordi oplevelsen af omverden har mistet sin meningsfuldhed og hjemlighed.
PERSEKUTORISK VRANGFORESTILLING: Forfølgelsesforestilling.
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE: En forstyrrelse karakteriseret ved afvigelser fra det normale inden for adfærd og oplevelser, følelsesliv, impulskontrol, interpersonelle forhold etc. Der findes flere typer af personlighedsforstyrrelser, hvoraf Borderline er den mest kendte.
PSEUDO-OBSESSION: Tvangslignende fænomen med oplevelsen af interne billedlige, filmagtige, scenarier med ofte aggressivt, voldeligt/seksuelt eller bizart indhold. Der er kun af og til indre modstand mod disse billeder.
PSEUDO-NEUROSE: Tidl. begreb for hvad der i dag kaldes skizotypisk sindslidelse.
POLYVALENS: Bedre ord for ambivalens med tendens til overvældende forvirring på baggrund af en overvældende mangfoldighed af valgmuligheder.
POSITIVE SYMPTOMER: Symptomgruppe kendetegnet ved oplevelser som tillægges den normale oplevelsesmåde, herunder hallucinationer, oftest på hørelsen, vrangforestillinger og sproglige tankeforstyrrelser. Se også negative symptomer.
PSYKOSE: Ofte beskrevet som en ”fejlagtig opfattelse af virkeligheden”. Mere dækkende for hvordan det opleves at have en psykose er det dobbelte bogholderi, der betyder at man har en indre, privat verden og en fælles, delt verden samtidig og som er lige virkelig. Der ses en væsentlig forskydning (deraf navnet forrykt) imellem en privat og en fælles opfattelse af hvad der er socialt acceptabelt.
PSYKOPATI: Se dyssocial personlighedstruktur.
PTSD: Posttraumatisk belastningsreaktion. En tilstand der opstår efter et exceptionelt traume, dvs. en begivenhed der vil traumatisere snart sagt enhver. Efterfulgt af symptomer såsom mareridt, undgåelse, flash-backs, påtrængende erindringer etc.
R
RAPID CYCLING: Hurtige skiftende faser/episoder hos en person med bipolar lidelse.
REALITETSOPFATTELSE: Svigtende eller utilstrækkelig oplevelse af virkeligheden ses ved psykoselidelser.
REMISSION: ”At være i bedring” ifht. de symptomer man har, dvs. de er aftaget. Man kan eks. se dette som inkomplet/delvis og komplet remission.
RECIDIV: Tilbagefald
RUMINATION: Grublerier om negative begivenheder eller erindringer, ses især ved affektive og psykoselidelser.
S
SELVFORSTYRRELSER: Subjektive grundfænomener, som ses ved skizofrenilidelser. Basale ændringer i oplevelsesstrukturen, som påvirker ens selvoplevelse, oplevelse af og ageren i det sociale. Se Autisme og grundsymptom.
SELVHENFØREN (primær): Oplevelse af forbindelse mellem én selv og omverdenen.
STEMNINGSLEJE: Den gennemgribende og vedholdende følelsesmæssige tilstand der karakteriserer depression (sænket stemingsleje) og bipolar lidelse (eleveret/øget stemningsleje)
STYRINGSOPLEVELSE: Oplever af at ens vilje erstattes af en fremmed- udefrakommende kraft, person eller magt. Ses ved skizofreni.
SKIZOTYPISK SINDSLIDELSE (SKIZOTYPI): Skizotypi kaldes også for en mild udgave af skizofreni, men ofte er man ganske forpint af de symptomer og oplevelser der kendetegner lidelsen. Skizotypi er en kompleks og mangeartet lidelse.
SKIZOFRENI: Længerevarende psykose kendetegnet ved hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Inddeles i paranoid skizofreni (hyppigst), simpel skizofreni (negative symptomer), hebefreni (disorganiseret) etc.
SKIZOAFFFEKTIV SINDSLIDELSE: Vanskelig at afgrænse dels fordi den er overensstemmelse med kriterierne i ICD-10 og DSM-5. Samtidig ses der affektive symptomer ved skizofreni, som ikke er beskrevet i ICD-10.
SOCIAL FOBI: Tilstand karakteriseret ved frygt for at vække opmærksomhed eks. ved at rødme, sige eller gøre noget pinligt etc.
SOLIPCISME: (solus = alene, Ipse = selv). Oplevelsen af at alt i verden er produkt af ens bevidsthed. Verden opleves som et fantasiprodukt.
SOLIPCISTISK GRANDIOSITET: Oplevelse af særlig indsigt eller evner, som medfører at man føler sig overlegen i forhold til andre.
SPEJLFÆNOMEN: Oplevelser relateret til at beskue sig i spejlet; man undgår dette eller man står længe og betragter sig. Baggrunden herfor er vanskeligheder med at kende sig selv, finde sig/sit selv, en afstand imellem det man ser og oplevelsen af én selv etc. Oplevelser af ændring, mens man ser i spejlet regnes for udtryk for psykose.
SÆRINTERESSE: Optagethed af specifikke genstande, vidensområder og fakta, hvor funktionen ofte er vigtigere end selve indholdet. Dvs. det at kunne samtlige togtider i hovedet har begrænset nytteværdi for et barn på 7 år, men det at kunne dem udenad driver interessen.
SYGDOMSINDSIGT: se også dobbelt bogholderi
SYNSHALLUCINATIONER: Visuelle hallucinationer, dvs. opleves på synssansen. Ofte symptom ved skizofrenilidelser.
SØVNPARALYSE: Tilstand i forbindelse med søvn med ofte livagtige hallucinationer og angst mens man oplever at være passiviseret i sin seng. Ses ofte sammen med psykoselidelser.
SUBMANISK: Se hypomani.
T
TANKEFORSTYRRELSE: Opdeles i formelle tankeforstyrrelser og subjektive tankeforstyrrelser.
TANKEMYLDER: Talrige tanker af forskelligt indhold der trænger sig på, ikke kan undertrykkes eller styres. Ses ved ADHD, affektive lidelser og psykoselidelser men med forskelligt udtryk.
TANKEPÅFØRING: Oplevelse af fremmede tanker i ens hoved ofte med vrangforestilling om at de påføres udefra. Ses ved skizofreni.
TANKEUDSPREDNING: Oplevelsen af at ens tanker er tilgængelige for andre. Ses ved skizofreni.
TANKEHØRLIGHED: Opleves i et internt fænomen og eksternt fænomen, hvor sidstnævnte ses ved skizofreni.
TILPASNINGSREAKTION: Forbigående tilstand forårsaget af omstændigheder, såsom nyt job, ændringer i relationer etc., som forårsager symptomer som nedtrykthed, bekymring etc. Sker på baggrund af belastninger af velkendte og ikke katastrofeagtige hændelser. Se også belastningsreaktion.
TOURETTE´S SYNDROM: Tilstedeværelsen af tics, ofte lydtics med udtalelse af enkeltord, ofte profane eller sjofle. Ofte i sammenhæng med OCD-symptomer.
TRANSITIVISME: Som at være “en åben bog”, oplevelser af at ens grænser mellem egen person og omgivelserne udviskes.
TRIKOTILLOMANI: Tvangspræget hårudtrækning.
TRUMAN-SHOW FÆNOMEN: Oplevelse af opmærksomhed på én samt en skjult mening med alting som portrætteret i filmen The Truman Show. Se også Selvhenføren.
TVANGSTANKER: Tilbagevendende, påtrængende tanker som erkendes som overdrevne, fjollede og skamfulde. Ofte sammenhæng med kompulsioner (tvangshandlinger).
TVANGSPRÆGET PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Forstyrrelse af personligheden med symptomer som overdreven fiksering på perfektionisme, præstationer, overdreven samvittighedsfuldhed etc.
V
VAGHED: Sproglig forstyrrelse hvor sprogets mening ikke rigtig er mulig at kondensere til en samlet meningsfuldhed. Ses ved psykoselidelser.
VIRTUAL REALITY (VR-BEHANDLING): Evidensbaseret (forskningsbaseret) behandlingstilbud til mennesker der oplever hørehallucinationer (hører stemmer) ved psykose og skizofreni.
VRANGFORESTILLING: En oplevelse med subjektiv vished (sandhedsværdi) som er ukorrigerbar.
VRANGSANSNING (primær vrangsansning): Vrangforestillinger med ofte åbenbaringsagtig (Apofan) karakter. Se Apofani og skizofreni.
Æ
ÆNGSTELIG-EVASIV PERSONLIGHEDSSTRUKTUR: Forstyrrelse af personlighedsstrukturen hvor kritikfølsomhed, ængstelighed, mindreværdsfølelse er kardinalsymptomer.
Litteratur
Conrad, K. (2021). Den begyndende skizofreni: Forsøg på at gestaltanalyse af psykosen (2. udgave). Klim. red. Parnas J., Handest P., Jansson L., Nilsson M., Wridt J.
Gross, G., Parnas, J., Handest, P., Jannson L., Nilsson M., Wridt J. (2019). BSABS, Bonner Skala für die Beurteilung von Basissymptomen, Bonn scale for the assessment of basic symptoms, Bonnskalaen til vurdering af basissymptomer. Synthélabo Scandinavia.
Jansson, L., & Nordgaard, J. (2016). The psychiatric interview for differential diagnosis. Springer.
Jørgensen Ole Sylvester & Bertelsen Aksel. (2000). Psykiatrisk ordbog. Wyeth.
Mors, O., Kragh-Sørensen, P., Parnas, J., & Sørensen, P. K.-. (2009). Klinisk psykiatri (3. udgave, 1. oplag). Munksgaard Danmark.
Parnas, J., Møller, P., Kircher, T., Thalbitzer, J., Jansson, L., Handest, P., & Zahavi, D. (2005). EASE: Examination of Anomalous Self-Experience. Psychopathology, 38(5), 236–258.
Present state examination: Kort version til klinisk brug – Royal Danish Library.
WHO ICD-10—Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser af Aksel Bertelsen. (1994).